Live Support Software

Handelsbetingelser

Senest opdateret 1. marts 2012

Anvendelsesområder

Ved ethvert køb af produkter og serviceydelser fra ScanDix, som kunde i Danmark, Sverige eller Norge, anses nærværende handelsbetingelser som en integreret del af aftalevilkårene, medmindre andet er aftalt skriftligt. Kunden gøres således udtrykkeligt opmærksom på, at nærværende handelsbetingelser kan indeholde fravigelser fra købelovens generelle regler. Indsigelser mod disse handelsbetingelser samt indsigelser mod eventuelt en ordrebekræftelses indhold skal fremsættes omgående.

Stamdata og registrering af kundeoplysninger

Det påhviler altid kunden at oplyse og vedligeholde sine stamdata. For virksomheder skal virksomhedens registreringsnummer oplyses. Vedligeholdelse af stamdata og andre kundeoplysninger kan og skal ske i kundeområdet online ved login med kundens brugernavn og adgangskode. Udvalgte stamdata af relevans til bogholderiet registreres i vores kundedatabase i op til 5 år. Ingen oplysninger vil uden skriftligt samtykke fra kunden eller gyldig ransagningskendelse vil blive videregivet til trediepart.

Registrering af andre kundespecifikke oplysninger

For at yde den bedst mulige onlineservice for vores kunder registreres og logges diverse data, herunder f.eks. trafik, mail og web historik samt andre nødvendige oplysninger for at sikre den mest optimale drift og sikkerhed for kunden. Det er muligt via. kundens loginområde at få adgang til et udvalg af disse oplysninger.

Sælgers forbehold

Ved bestilling kan der opstå forhold som gør at ScanDix må afvise ordren. Det kan skyldes f.eks. trykfejl, logistiske forhindringer, sammensætning af varenumre der mangler påkrævede varer mv. Hermed tager vi alle forbehold for at ScanDix, uanset automatisk fremsendt ordrebekræftelse kan afvise at levere det ønskede såfremt dette ikke er muligt eller på anden vis ikke kan leveres.

Priser og vederlag

ScanDix Software forbeholder sig ret til at opkræve vederlag for tjenesteydelser og konsulenthjælp i henhold til den til enhver tid gælgende timetakst, for ydelser der ikke er omfattet af bestilte varer. Dette både ved telefonsupport, fjernsupport, personlig support, oplæring i brug af systemer, yderligere hjælp og support mv. Bemærk dog at ScanDix Software yder gratis produktsupport på brugerniveau, via. e-mail, til kunder, se mere på vores hjemmeside om de aktuelle betingelser for gratis support. Ved behov for kørsel afgives der konkret tilbud.

Betaling og fakturering for private

Vi samarbejder med betalingsudbyderen E-wire og Paypal, og kan derfor tilbyde betalingsmulighed med følgende korttyper; Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og Eurocard

Ved betaling med betalingskort sendes faktura/følgeseddel sammen med de bestilte varer.

E-faktura - EAN.

Institutioner med EAN nummer følgeseddel vedlægges de bestilte varer, og faktura sendes elektronisk via EAN nummeret.

Private institutioner og virksomheder som har konto med kredit.
Faktura/følgeseddel vedlægges de bestilte varer.

Rykker procedure

Er betalingen ikke registreret senest 8 dage netto efter forfaldsdato, vil vi normalt bringe dette i erindring til omgående forfald. Regisreres betaling ikke herefter fremsendes rykker nr. 1 tilskrevet kr. 100 kr. i gebyr, og alle eventuelle aftalte rabatter bortfalder og efterfaktureres. Registreres betaling fortsat ikke fremsendes rykker 2 pålydende kr. 100 kr. i gebyr. Alle eventuelle ydelser i drift, herunder bl.a. mail, database og anden datahosting lukkes herefter uden varsel. Herefter overdrages sagen uden yderligere varsel, automatisk til retslig inkasso. Genåbning kan KUN ske ved fuldstændig betaling af alle udeståender samt betaling af genåbningsgebyr pålydende kr. 250,-. Det vil være muligt at downloade backup via. kundelogin i op til 10 dage efter lukning af ydelser.

Forsendelse & levering

Levering af varer til enhver adresse i scandinavien faktureres med DKK 70,- / SEK. 90 / NOK 75,- ekskl. moms som beregnes i bestillingsproceduren.Download produkter sendes via. e-mail uden ekstra tillæg for levering.Levering af informationer, adgangskoder, bekræftelser, fakturaer mv. leveres KUN via. e-mail/download. Du vil altså IKKE modtage hverken FTP-koder, nyheder eller faktura med posten.I særlige tilfælde sender vi dog materiale ud med alm. post, dog kun iflg. aftale. Ved fremsendelse af materialer med posten opkræves et administrationsgebyr på DKK. 50,-Leverede ydelser som f.eks. webhosting, domænenavne og webdesign tilbagebetales ikke.Er der særlige individuelle betingelser for levering af vores produkter og ydelser vil det være beskrevet under hvert enkelt produkt, samt angivet i ordrebekræftelsen der fremsendes via. e-mail og er tilgængelig via. kundecenteret onlineHar du yderligere eller særlige spørgsmål til leveringsbetingelser er du velkommen til at kontakte os.

Ejendomsforbehold

ScanDix forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer - indtil det fulde fakturabeløb, morarenter og eventuelle rykkergebyrer er betalt. Så længe ejendomsretten ikke er overgået til kunden, er kunden ikke berettiget til at udleje, pantsætte, eller på anden måde disponere over de leverede varer, bortset fra brug på en måde, som ikke bringer ScanDixs ejendomsret i fare.

Returret / Fortydelsesret

Hvis du fortryder dit køb, kan varen returneres indenfor de første 14 dage, gældende fra den dag du modtager dine varer. Dog naturligvis under forudsætning af at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde, som du modtog den. Du kan ikke fortryde hvis varen har været taget i brug, og det som følge heraf er åbenbart, at salgsværdien er forringet i en ikke uvæsentlig grad.

Du kan returnere varen til os med posten. Du har også ret til at fortryde dit køb ved ikke at modtage varen. Hvis du benytter retten til at nægte modtagelse refunderes kun varens pris og ikke fragtomkostningen. Det er ikke nogen betingelse, men vi opfordrer til at varen pakkes forsvarligt og sikkert vedlagt kopi af ordrebekræftelse, samt i originalemballage.

Undtagelser vedr. fortrydelsesret

Køb af software leveret som elektronisk licens kan som udgangspunkt ikke fortrydes, i det øjeblik levering af serie/licensnr. har fundet sted, dvs. det tidspunkt vi, fra vore servere kan dokumentere at have afsendt licensen til den i aftalen angivne e-mail modtager. Evt. fortrydelse skal ske, omgående ved modtagelse af ordrebekræftelse. Kontakt os inden bestilling ved specifikke forespørgsler.

Software, CD'ere og lignende hvor forseglingen er brudt, kan ikke returneres.

Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.

Garanti & returnering

ScanDix kan aldrig gøres ansvarlig for ændringer i tekniske specifikationer fra producenternes side. Sådanne krav skal rejses mod producenten og ikke ScanDix. Ønsker du at returnere et leveret produkt, skal du rekvirere et RMA nummer først ved at udfylde en RMA formular, som skal sendes til ScanDix´s kundeservice hvortil også spørgsmål skal rettes. Når du modtager et RMA nummer er det gyldigt i 10 dage. Se under kontakt på vores hjemmeside www.scandix.dk for mere information. Såfremt en vare er udgået, eks. ny version eller vi stopper med at sælge produktet skal returforespørgslen foretages senest 15 dage efter vi hos ScanDix har fjernet produktet fra vores prislister.

Produktansvar

ScanDix er alene erstatningspligtig for produktansvar, som kan støttes på ufravigelige lovbestemmelser, og fraskriver sig således ethvert yderligere ansvar, der ikke kan støttes herpå. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af ufravigelige lovbestemmelser hæfter ScanDix ikke for tingskade, som forårsages af defekter ved leverede produkter og enkeltdele heri, såfremt sådan defekt kan henføres til grov uagtsomhed hos ScanDix. Det erstatningsansvar, som måtte påhvile ScanDix omfatter alene kundens direkte tab, men ikke afledte tab, følgeskader eller tab af data, og er beløbsmæssigt begrænset til de leverede produkters købpris/udfakturingspris.ScanDix kan aldrig gøresansvarlig for ændringer i tekniske specifikationer fra producenternes side. Sådanne krav skal rejses mod producenten og ikke ScanDix.

Force Majeure

Såfremt ScanDix ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for ScanDix kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, terror, svigtende ydelser fra tele- og netværksleverandører eller lignende, skal ScanDix være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser så længe en sådan situation består.Kunden vil tilsvarende få en til den nævnte periode svarende forholdsmæssig reduktion af abonnementsbetalingerne for de ydelser, som ikke er til rådighed på grund af de nævnte forhold. Er der tale om abbonements eller lejeperide forlænges denne forholdsmæssigt i lige forhold med den tid der evt. har været nedbrud.Er de aftalte ydelser ikke til rådighed for kunden senest efter 10 dage, kan kunden opsige aftalen uden varsel, og der vil da ske en opgørelse af betalingsforpligtelserne med opsigelsesdatoen som skæringsdag, idet der dog som nævnt ovenfor ikke skal betales for den periode, hvor en ydelse ikke har været til rådighed for kunden.I forhold hvor ovenstående situation indtræffer bestræber ScanDix sig til at varetage vores kunders interesser. Dette gør vi ved bl.a. at være i konstant kontakt med underleverandører såsom elselskaber (Bl.a. DONG MV.) for at være klar til omgående genstart, test og genoprettelse af aftalens indhold så snart det er fysisk muligt.

Ophavsret

Kunden er forpligtet til at overholde ScanDix´s og eventuelle underleverandørers til enhver tid gældende immaterielle rettigheder og licensvilkår og forpligtes hermed til at overholde dansk rets til enhver tid gældende regler for omgang med hardware og software licens regler.

Tvister

Tvister afgøres i sø- og handelsretten. I øvrigt henvises der til Dansk købelovs almindelige bestemmelser.